onsdag den 11. december 2013

Kulturdetektiverne

Intro: Et tværfagligt forløb (historie, dansk og billedkunst).

Fremgangsmåde: Børnene (kulturdetektiver) får til opgave at gå på jagt efter arkitektoniske, historiske og kulturelle spor i deres lokalområde.De skal søge spor efter mennesker. Hvad fortæller et hus om dets beboere? Hvem bruger pladsen? Børnene skal lære at SE, lægge mærke til og dokumentere, det de finder i de mange forskellige typer bygninger og rum, de færdes i til dagligt. Vandringen foregår i et bestemt lokalområde og ledes af læreren eller en formidlere fra et Lokalhistorisk Museum, som har udvalgt en række bygninger og byrum, som kulturdetektiverne skal fokusere på. På vandringen indgår børnene i dialog med læreren/formidleren og hinanden, om det de ser, og de indsamler forskellige spor. De tager digitale fotos, de
fastholder særlige detaljer og tanker i en udleveret logbog fx afgnidninger, farver, materialer, former m.m. Børnene møder kulturarven med hele kroppen; de er inde i den, de tager på den, de mærker på materialerne, de fornemmer rummet med kroppen. Børnene får fortællinger undervejs, som knytter sig til de udvalgte steders historie og udvikling. De spændende fortællinger skærper børnenes interesse og
giver stedet mening og betydning.

Materialer: Digitalkamera, hæfter uden linjer (til afgnidninger), karton, limstifte.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar