fredag den 27. marts 2015

Hvor er her smukt! Eller hvordan et landskab er et landskab


Intro: Landskabsbilleder er underlagt det paradoks, at de repræsenterer noget naturligt samtidig med, at de er iscenesat.De fleste børn har allerede et begreb om,hvad et landskab er. I dette forløb handler det om at tematisere dette begreb og undersøge de kulturelle koder vi har med os i vores forståelse af landskabet - vores forforståelse af hvad et landskab er.

Kompetancemål efter 5. klasse:
Billedanalyse: Eleven kan vurdere billeders anvendelse inden for forskellige kultur- og fagområde
Billedfremstilling: Eleven kan eksperimentere med og udtrykke sig i billeder med vægt på tematisering

Læringsmål fx :
Eleven kan fremstille billeder i flere lag
Eleven har viden om lagdelt billedopbygning
Eleven kan fremstille en digital collage i flere lag
Eleven har viden om digitale billedteknikker

Tegn på læring
Eleven begrunder valg af landskaber og landskabselementer
Eleven bygger et billed op med flere lag.
Eleven anvender et redigeringsprogram og fremstille en collage i flere lag.

Aktivitet: Kig på landskabsbilleder gennem historien. Udover malerier så inddrag også feriebilleder, filmbilleder og andre fotos. Diskuter hvad er et landskab? Hvad forstår du ved et landskab? Hvordan ser det ud? Hvilke elementer består det af? Hvad høre ikke til i et landskab? Hvor starter og hvor slutter et landskab? Hvad bruges landskabet til? (skovtur, vandretur, motion, jagt, produktion af juletræer)

Hackerts Jacob Philipp Hackerts (1737-1807) landskabsmalerier rummer både de poetiske ideallandskaber af grotter, søer, antikke motiver og italienske belysninger, men også en til de mindste detaljer skildret naturrigdom. Sådanne malerier har ikke mindst i det 20. århundred været genstand for ikke så lidt foragt, måske fordi man mente, at naturskildringer var udtryk for en banalisering af motiverne.
Allan Otte (1978-) På den ene side fastholder han guldaldermalernes forkærlighed for det landlige danske landskab. På den anden side afmonterer han ethvert tilløb til nationalromantik. 

Aktivitet: Start med at lave eleverne tegne en tegning af et landskab. Hvilke elementer har de med og hvorfor. Hold fokus på deres valg og fravalg i en efterfølgende fælles diskussion. Måske giver det mening at inddrage deres fortællinger om personlige oplevelser med landskabet.

Aktivitet: Lad eleverne finde landskabet på nettet og gemme dem i mapper. Fx gamle/nye landskaber, pæne/grimme, danske/udenlandske, virkelige/film osv.

Aktivitet: Har i nem adgang til natur kan i gå en tur i omgivelserne og tag billeder f landskaber og landskabselementer med mobiltelefoner, Ipads eller digital kameraer. Lav eventuelt et tema eller benspænd som et landskab uden horisontlinje, uden farven grøn eller med en forstyrrelse. Det kan også være en hjemmeopgave hen over en weekend.

Aktivitet: Lav dit eget digitalt iscenesatte/manipuleret landskab i et billedbehandlingsprogram fx Photofiltre. Brug et af dine egen landskabsfotografier eller find et billede på nettet (stort format) og indsæt og/eller fjern elementer. Lav evt. et tema.




Aktivitet: Lav en Kollage af et landskab. Klip i blade og finde billeder på nettet. Byg først baggrunden op og indsæt derefter andre elementer







Aktivitet: I kan også kigge på spilleuniverser fx minecraft. Hvilke landskabsreferencer, -kriterier og -elementer benyttes der her? Hvad betyder det for elevers oplevelse af landskabet? I kan evt. selv bygge landskaber i minecraft.


Evaluering: Eleverne præsenterer individuelt deres billeder for resten af klassen og gør her rede for deres valg.


onsdag den 25. marts 2015

"Et billede af en blomst er et billede af tiden"

Intro: Blomstermaleriet har altid været under forandring, fordi kunstneres gengivelser af blomster og planter er påvirket af historien, og hvordan kunstnerne ser på verden.

Flora Danica er navnet på et af verdens største planteværker, som blev udgivet 1761-1883 med smukt kolorerede tavler af hele rigets flota. Værket består af i alt 3.240 tavler med afbildninger af alle de planter, som forekom vildtvoksende i riget. Formålet med værket skulle være at udbrede kendskabet til botanikken og derigennem opnå et større kendskab til de forskellige planters nyttige og skadelige egenskaber.

det videnskablige blik

Statens Museum for Kunst havde i 2013 en stor udstilling Blomster og verdenssyn hvor man kunne gå på opdagelse i 200 års blomstermalerier. Udstillingen dykkede ned i en periode, hvor mennesket stod mellem en symbolsk og en mere videnskabelig måde at betragte verden på, og kastede lys over de spor, det satte i blomstermaleriet.
Udstillingen fortalte historien om, hvordan 1600- og 1700-tallets malere portrætterede blomster.

det symbolske blik

Iagttagelsestegning


Elev 5. klasse

Elev 5. klasse
Opstilling, foto og efterfølgende redigering i photofiltre
Forløb: Det var et tværfagligt forløb i en 5. klasse mellem dansk, natur og teknik og billedkunst. I dansk arbejdede de med læsning af fagtekst og genreskrivning (beskrivende tekst). I natur og teknik undersøgte de blomstens bestanddele og i billedkunst undersøgte vi billeder af blomster gennem tiderne og var også en tur på SMK. Hvad er et blomsterbillede? Hvilke elementer består det af? Hvad er ikke med i et blomsterbillede? Vi undersøgte blomsterbilleders position: Hvilken funktion har de? Hvilket blik tematiseres? (romantisk, uhyggeligt, videnskabligt, sjovt).Vi lavede buketter med blomster fra min og børnenes haver og lavede iagttagelsestegning med blyant og kul. Og især drengene var vilde med det og ville helst ikke holde frikvarter. Vi arbejdede med iscenesættelse, lavede opstillinger med blomster, fotograferede dem og redigerede billeder i et billedbehandlingsprogram.