Pop up julekort

Vi ville øve os på pop up med små julekort inden vi kaster os over et større projekt i en pizza-bakke. Dette fine julekort er lavet af Louise i 5. klasse.

Pop-Up 100% Fastfood

I undervisningsforløbet Pop-Up fastfood fokuseres på visuel kultur i fastfood-miljøer. De fleste elever kender til fastfood-butikker fra deres hverdag, og med udgangspunkt i børnenes egne erfaringer med fastfood-kulturen præsenteres eleverne for nye måder at se og undersøge visuelle udtryk på.

De overordnede formål med forløbet er:
Undervisningsforløbet giver eleverne mulighed for at udforske, opleve og arbejde med visuel kultur i børnehøjde. Eleverne diskuterer visuelle udtryk i fastfood-kulturen, virkemidler og betydninger.Forløbet understøtter en skærpelse af elevernes sanser i forhold til at opleve visuelle udtryk i forskellige fastfoodkulture og giver eleverne en grundlæggende klarhed for elementer og begreber som f.eks. form, rum, materialer, lys, farver osv.

Fælles Mål (4.-5. klasse)

Kompetenceområde: Billedfremstilling, Billedkommunikation.
Kompetencemål: Eleven kan udtrykke ideer og betydninger visuelt

Kompetencemål: Eleven kan eksperimentere med og udtrykke sig i billeder med vægt på tematisering

Færdigheds- og vidensmål
· Eleven har viden om lagdelt billedopbygning (Maleri og collage)
· Eleven kan fremstille en collage med en rumlig dimension (Maleri og collage)
· Eleven kan formidle viden med billeder (Udstilling og formidling)

Forslag til læringsmål
· Eleverne kan gengive visuelle udtryk for en fastfood-kultur
· Eleverne kan oversætte egne idéer om indretning til en fysisk rumlig pop-up.
· Eleverne kan udføre en pop-up med en forgrund, mellemgrund og baggrund.
· Eleverne kan redegøre for egen pop-up og dens visuelle udtryk.
· Eleverne kan i fællesskab udvikle et udstillingskoncept med afsæt i egne værker.

Forslag til tegn på læring

· Eleven skitserer en tegning med udgangspunkt i valg af fastfoodmiljø
· Eleven italesætter sine idéer om de forskellige funktioner i miljøet, dets indretning og valg af farver og former
· Eleven udfører en rumlig pop-up med en forgrund, mellemgrund og baggrund
· Eleven præsenterer eget værk

Aktivitet

Forløbet starter med at læreren viser billeder af forskellige fastfood-miljøer (MacDonald, pizzaria, pølsevogn, nudelbod, kebab). Billeder skal danne afsæt for, at eleverne reflekterer over deres egen erfaringer med fastfoodkulturen og for en diskussion i klassen omkring fastfoodkulturens visuelle udtryk. Billederne benyttes som eksempler og inspiration. Billederne viser forskellige typer af fastfoodmiljøer set ude fra og inde fra og hvordan stedet er konstrueret og hvilke funktioner det indeholder.

Lad eleverne komme med bud på, hvad en fastfoodbutik er.Hvad sælger de? Hvad er fastfood? Hvilke fastfoodbutikker kender de? Hvordan adskiller den sig fra andre butikker, restauranter, rum?  Tal evt. om offentlige og private rum. Hvad er de vigtigste funktioner/elementer i en fastfoodbutik? Hvordan er det andre steder i verden?

Eleverne skal nu vælge en fastfoodbutik, de vil arbejde med. Hvad skal de sælge? Hvilket elementer skal der være i deres miljø? Hvad skal være i forgrunden, mellemgrunden og baggrunden?Hvilke farver og former?

De får nu til opgave at lave en skitse af deres fastfoodmiljø.De  præsenterer deres skitse for hinanden, miljøets forskellige funktioner, elementer, farver og former diskuteres.

Eleverne introduceres til enkle pop-up teknikker. Vis dem, hvordan man laver et bord, der kan folde sammen og rejse sig, hvordan man sætter mennesker fast og får dem til at rejse sig. Snak også med dem om størrelsesforhold. Børn har en tendens til at tegne småt.

De får nu udleveret deres pizzabakken og går i gang med at tegne elementer til deres miljø på karton. De kan også finde billeder/elementer i magasiner og bøger med billeder. Måske skal de limes på karton inden der klippes fint rundt i kanten.

Tip: Limstift udleveres afslutningsvist for at sikre, at eleverne bruger tid på at justere deres udklippede elementer og på at finde det bedste udtryk/placering.


Udstilling

De færdige pop-up kan udstilles efter et udstillingskoncept, som eleverne selv udvikler.Skal pop-up'erne grupperes i temaer? Pop-up'erne udstilles i klassen på skolen, biblioteket eller andre relevante steder.

Eleverne kan evt. give deres værk en titel og beskrive deres færdige værk med en lille udstillingstekst inden de præsenterer for klassen. Dette gøres for at få eleven til at reflektere over sine visuelle valg samt argumentere over de beslutninger eleven har truffet i processen. Således opnår eleven selv en større forståelse for sit eget og de øvrige elevers værker.

Forslag til evaluering
· Eleverne udstiller deres færdige værker. Læreren hjælper med ophængning og klargøring.
· Eleverne sætter ord på deres værker i en præsentation.
· Eleverne forholder sig til det færdige resultat.
· Eleverne forholder sig til processen – hvordan kom vi fra start til færdigt produkt?

Hvor er her smukt! Eller hvordan et landskab er et landskab

Intro: Landskabsbilleder er underlagt det paradoks, at de repræsenterer noget naturligt samtidig med, at de er iscenesat.De fleste børn har allerede et begreb om,hvad et landskab er. I dette forløb handler det om at tematisere dette begreb og undersøge de kulturelle koder vi har med os i vores forståelse af landskabet - vores forforståelse af hvad et landskab er.

Kompetancemål efter 5. klasse:
Billedanalyse: Eleven kan vurdere billeders anvendelse inden for forskellige kultur- og fagområde
Billedfremstilling: Eleven kan eksperimentere med og udtrykke sig i billeder med vægt på tematisering

Læringsmål fx :
Eleven kan fremstille billeder i flere lag
Eleven har viden om lagdelt billedopbygning
Eleven kan fremstille en digital collage i flere lag
Eleven har viden om digitale billedteknikker

Tegn på læring
Eleven begrunder valg af landskaber og landskabselementer
Eleven bygger et billed op med flere lag.
Eleven anvender et redigeringsprogram og fremstille en collage i flere lag.

Aktivitet: Kig på landskabsbilleder gennem historien. Udover malerier så inddrag også feriebilleder, filmbilleder og andre fotos. Diskuter hvad er et landskab? Hvad forstår du ved et landskab? Hvordan ser det ud? Hvilke elementer består det af? Hvad høre ikke til i et landskab? Hvor starter og hvor slutter et landskab? Hvad bruges landskabet til? (skovtur, vandretur, motion, jagt, produktion af juletræer)

Hackerts Jacob Philipp Hackerts (1737-1807) landskabsmalerier rummer både de poetiske ideallandskaber af grotter, søer, antikke motiver og italienske belysninger, men også en til de mindste detaljer skildret naturrigdom. Sådanne malerier har ikke mindst i det 20. århundred været genstand for ikke så lidt foragt, måske fordi man mente, at naturskildringer var udtryk for en banalisering af motiverne.

Allan Otte (1978-) På den ene side fastholder han guldaldermalernes forkærlighed for det landlige danske landskab. På den anden side afmonterer han ethvert tilløb til nationalromantik. 

Aktivitet: Start med at lave eleverne tegne en tegning af et landskab. Hvilke elementer har de med og hvorfor. Hold fokus på deres valg og fravalg i en efterfølgende fælles diskussion. Måske giver det mening at inddrage deres fortællinger om personlige oplevelser med landskabet.

Aktivitet: Lad eleverne finde landskabet på nettet og gemme dem i mapper. Fx gamle/nye landskaber, pæne/grimme, danske/udenlandske, virkelige/film osv.

Aktivitet: Har i nem adgang til natur kan i gå en tur i omgivelserne og tag billeder f landskaber og landskabselementer med mobiltelefoner, Ipads eller digital kameraer. Lav eventuelt et tema eller benspænd som et landskab uden horisontlinje, uden farven grøn eller med en forstyrrelse. Det kan også være en hjemmeopgave hen over en weekend.

Aktivitet: Lav dit eget digitalt iscenesatte/manipuleret landskab i et billedbehandlingsprogram fx Photofiltre. Brug et af dine egen landskabsfotografier eller find et billede på nettet (stort format) og indsæt og/eller fjern elementer. Lav evt. et tema.

Aktivitet: Lav en Kollage af et landskab. Klip i blade og finde billeder på nettet. Byg først baggrunden op og indsæt derefter andre elementer

Aktivitet: I kan også kigge på spilleuniverser fx minecraft. Hvilke landskabsreferencer, -kriterier og -elementer benyttes der her? Hvad betyder det for elevers oplevelse af landskabet? I kan evt. selv bygge landskaber i minecraft.

Evaluering: Eleverne præsenterer individuelt deres billeder for resten af klassen og gør her rede for deres valg.

"Et billede af en blomst er et billede af tiden"

Intro: Blomstermaleriet har altid været under forandring, fordi kunstneres gengivelser af blomster og planter er påvirket af historien, og hvordan kunstnerne ser på verden.

Flora Danica er navnet på et af verdens største planteværker, som blev udgivet 1761-1883 med smukt kolorerede tavler af hele rigets flota. Værket består af i alt 3.240 tavler med afbildninger af alle de planter, som forekom vildtvoksende i riget. Formålet med værket skulle være at udbrede kendskabet til botanikken og derigennem opnå et større kendskab til de forskellige planters nyttige og skadelige egenskaber.

det videnskablige blik

Statens Museum for Kunst havde i 2013 en stor udstilling Blomster og verdenssyn hvor man kunne gå på opdagelse i 200 års blomstermalerier. Udstillingen dykkede ned i en periode, hvor mennesket stod mellem en symbolsk og en mere videnskabelig måde at betragte verden på, og kastede lys over de spor, det satte i blomstermaleriet.
Udstillingen fortalte historien om, hvordan 1600- og 1700-tallets malere portrætterede blomster.

det symbolske blik

Iagttagelsestegning

Elev 5. klasse

Elev 5. klasse

Opstilling, foto og efterfølgende redigering i photofiltre

Forløb: Det var et tværfagligt forløb i en 5. klasse mellem dansk, natur og teknik og billedkunst. I dansk arbejdede de med læsning af fagtekst og genreskrivning (beskrivende tekst). I natur og teknik undersøgte de blomstens bestanddele og i billedkunst undersøgte vi billeder af blomster gennem tiderne og var også en tur på SMK. Hvad er et blomsterbillede? Hvilke elementer består det af? Hvad er ikke med i et blomsterbillede? Vi undersøgte blomsterbilleders position: Hvilken funktion har de? Hvilket blik tematiseres? (romantisk, uhyggeligt, videnskabligt, sjovt).Vi lavede buketter med blomster fra min og børnenes haver og lavede iagttagelsestegning med blyant og kul. Og især drengene var vilde med det og ville helst ikke holde frikvarter. Vi arbejdede med iscenesættelse, lavede opstillinger med blomster, fotograferede dem og redigerede billeder i et billedbehandlingsprogram.

Explain everything.... digital billedanalyse

Explain everything er en fantastisk app til at lave en digital billedanalyse.Eleverne kan med billeder, tekst, egen tale og tegninger optage en lille film, der viser deres analyse af et billede. Filmen kan efterfølgende downloades, sendes til læreren eller vises for hele klassen.
Jeg har prøvet at lave billedanalyse med elever på mellemtrinnet.De var vilde med det, gjorde sig super umage og fik sat billeder, ord og tekst på det de havde lært.

Find et billede fx et Skagensmaleri på Skagens museums hjemmeside og hent det ind i app'en. Tryk på optageknappen og eleverne kan indtale deres billedanalyse og samtidig tegne på billedet og understrege det de fortæller om fx hovedmotiv, komposition, farver, lys, skygger, m.m. De kan også tilføje tekst, streger, laserpoint m.m.

En rigtig god app til at evaluere et forløb. Hvad ved jeg nu - vis det med billeder, tale og tekst.

10 bud på et kreativtlæringsrum

1. Skab frirum og lejlighed til fordybelse. Selvom tiden er knap, så vokser kreativitet gennem ro og stabilitet.
2. Kreativitet drejer sig mere om genskabelse end om nyheder. Erfaringer og eksisterende viden er en rig kilde til fornyelse. Der er ikke problemer i at lære af fortiden, selvom kunsten består i at foregribe fremtiden.
3. Fejl kan være positive. Kreativitet er ikke kun sjov - modstand fra det materiale, der arbejdes med, kan være konstruktiv.
4. Byg på en eksperimentende og udforskende tilgang til læring kombineret med en respekt for den faglige fordybelse og reproduktion.
5. Motiver studerende til at lære i flere"zoner" og mellemrum og krydse grænser mellem forskellige praksisser.
6. Kreativitet er ikke "anything goes", men er forbundet med værdispørgsmål og anerkendelse. Lær elever eller studerende at forholde sig til fremtidige scenarier, så de er opmærksomme på, hvad der kræves af dem i en forandret verden.
7. Gå foran med dit eget eksempel. Vis eleverne engagement - på den måde kan de lade sig smitte og få lyst til selv at skabe.
8. Pas på med at kvæle improvisation og leg i målsætninger.
9. Tro ikke, at hurtige teknikker er vejen frem. Skab i stedet en ramme om tilblivelsen af kreativitet, hvor der plads til både fordybelse, eksperimenter og modstand.
10. Samarbejd med kollegaer, men skab også plads til din egen individuelle udfoldelse.

(Lene Tanggard 2010)

Hvad er kreativitet?

Mange billedkunstlærere har nok haft en diskussion med sig selv og sine kolleger om, hvor styrende man skal være som lærer i børnenes kreativeprocesser. Jeg har selv prøvet i nogle perioder at give de lidt større børn på mellemtrinnet lov til selv at bestemme, hvad de havde lyst til at kaste sig over af projekter. Der var ikke noget oplæg, men de skulle beskrive projektet for mig i ord og tegning inden de fik grønt lys.Nogle børn magtede at arbejde undersøgende og fordybe sig i projektet - andre kom aldrig rigtig i gang med et projekt.

Hvad var det der gik galt for nogle elever? Er de bare ikke særlige kreative?

Lene Tanggaard har skrevet en fin lille bog "Fornyelsens kunst", hvor hun giver sit bud på, hvad kreativitet er.
Kreativitet handler ikke bare om et radikalt brud med det eksisterende eller at at få ideer.

"At være kreativ handler snarere om at forny det eksisterende. det kræver viden om det man vil forny, en vilje til at eksperimentere, og de fleste vil skulle tåle at møde en del modstand undervejs"

Kreativitet komme ikke ud af den blå luft - man skal altså have noget at bygge videre på. Solid og relevant viden og en vis kunnen inden for et fag/område er afgørende for kreativitet.. Mulighed for at improvisere, eksperimentere, leg med og udforskning af det materiale man arbejder med.

Design dine sko

Fine sko, fletsko, sutsko, dansesko, sjove sko og snabelsko. Inviter eleverne til at medbringe kasseret sko hjemmefra og gå på jagt i den lokale genbrugsbutik. Børnene elsker at få lov til at klippe, skære, lime og male på sko og støvler.Udstil skoene evt. på det lokale bibliotek.Eleverne kan også lave en lille animationfilm med Ipads om hvad skoen kan bruges til eller hvad den komme ud for i den store verden.

Materialer: Kimpistoler, sko, gavebånd, garn, akrylmaling glimmer, perler, knapper, kapsler, låg, øjne, fjer, vatkugler m.m.

Fremgangsmåde: Kig på de medbragte sko og start med at lave en iagttagelsestegning af en sko med blyant og papir. Tegn endnu en sko, men denne gang som en skitse til et designprojekt. Skal man stadig kunne gå i den eller har den fået en ny funktionalitet og betydning?

Bedeflag - hvad håber du på?

Skovbo Billedskole inviterede elever fra skoler i Køge til at lave "bedeflag" til fælles projekt. Hver elev dekorererede et flag med ønsker og håb for fremtiden ved hjælp af symboler, tegninger og skrift. Flagene blev syet fast på lange bånd og hængt op i træer og lygtepæle i forbindelse med en børnekulturfestival i Borup.

Materialer: Bomuldlærred i rød, blå, grøn, gul, hvid (farverne i de tibetanske bedeflag), vandfaste tusser i forskellige farver og  bomuldsbånd.

Fremgangsmåde: Lav en lille intro med billeder af tibetanske bedeflag, forskellige symboler (fx hjerte, fredsdue, ikke vold, tro m.m.) og ideer til hvordan man kan fylde flaget ud. Eleverne laver en skitse på et stykke papir i samme størrelse som flaget. Tegn motivet over på flaget. Husk avis eller andet som underlag. Den vandfaste tusch går gennem stoffet og er ikke til at få af bordet. Sy  flagene på lange bomuldsbånd på en symaskine i den rigtige farverækkefølge (rød, hvid, blå, gul, grøn).